Tinka den Hvide Schæfer
Hun blev født i juni 2011, og er fra Kennel Mechlenborg
Jeg fik Tinka 9 uger gammel i september 2011.
Det var sensommer og vejret var stadigvæk godt.
Vi gik mange lange ture, for at lære hinanden at kende, og for at lære hende at komme når jeg kaldte. Det var mit første mål hun skulle kunne, fordi så kunne det aldrig gå helt galt med at blive væk.
Vi startede i hundeskoven i Boller ved Horsens, da den er indhegnet. Hun ville selvfølgelig lege og fulgte bare de hunde der var sjovest. Hver gang hun stødte på mig, fik hun ros og guffere, og når vi var alene trænede vi med, at jeg gemte mig, og hun skulle finde mig.
- Stor gensynsglæde hver gang -
Hun havde kun været hos mig en lille uge, da jeg mente, at nu skulle hun præsenteres for havet, som vi bor tæt på. Jeg holder meget af at ligge ved stranden, og i tidernes morgen havde jeg min gamle hund med, som altid lå under en parasol. Mit ønske var selvfølgelig ikke at få en ny gammel hund, men at få en ny hund, som passede ind i mit liv, med mine livsværdier. - Så det var mit næste mål.- Tinka turde selvfølgelig ikke gå i vandet, men da hun kunne komme når jeg kaldte og havde min tillid, mente jeg nok det skulle gå.
Jeg hoppede i vandet , svømmede ud og kaldte, og min lille schæfer hvalp svømmede grædende ud til mig i mine arme. Jeg tænkte ''det gør hun aldrig mere'', Så jeg forsøgte igen, og det samme skete. Hun kom. Nu vidste jeg at kontakten og tilliden var skabt, og at jeg fik VERDENS BEDSTE SCHÆFERHUND.
Tror du på din hund, så tror den på dig.
I de 2 første forløb, fik vi ubevidst en masse andet træning ind i Tinkas liv. Vi mødte nye mennesker, andre hunde, så fugle og natur, kørte bil og blev tryg ved den og bildøre der smækkede, mødte knallerter, andre biler, cykelister og meget mere.
Tinka har gået til hvalpe socialisering af 2 omgange, og det eneste hun tænkte på var at lege. Og jeg tænkte, "folk tror da ikke jeg kan styre den hund". Intet duede af det jeg prøvede at lære hende. Hun trak og hev i snoren og nogle gange kunne guffere ikke en gang lokke.
Men kærlighed, tålmodighed og troen på at det lykkedes, gav pote. Da Tinka kom i sin første løbetid som 7,5 måned gammel, frygtede jeg hvordan vi skulle få dagene til at gå uden hundeskov og møde med andre hunde. Hun faldt dog helt til ro, og vi fik en nærkontakt, som var meget intens ved vores lange alene gåture. Jeg benyttede lejligheden til at øve forskellige kommandoer.
Efter 2. løbetid var Tinka ved at gå ind i de voksnes rækker, og det kunne virkelig mærkes. Alt det jeg havde indøvet som ikke hang ved, sad der pludseligt og hun blev meget dygtig fra den ene dag til den anden.
Så derfor vil jeg kun opfordre til at tage din hund med så mange forskellige steder, også selv om det virker uoverskueligt. Som regel går det godt, og jo mere den oplever, jo mere stimuleret bliver den.
Nu alle disse rosende ord om Tinka der er min fortjeneste. Det er det selvfølgelig en stor del hen af vejen. Men byggestenene for en god hund, er dens forældre og opdrætter. Joan Mechlenborg har i bund og grund skabt den gode hund til mig, som jeg så kan bygge videre på.
Hun brugte disse ord til mig, da jeg hentede Tinka. " Passer du på Tinka som lille, så passer hun på dig, når hun bliver voksen"
Tinka er i dag mild af sind og en rigtig dejlig familie hund. Hun passer på i hendes hjem og hendes have, men alle er velkommen når hun har givet lov.
Hun er min hund (mors pige), og følger mig stort set alle de steder det er muligt.
Det med at være alene hjemme bryder hun sig mindre om, men kan godt.
Tinka er en rigtig flot sort-pigmenteret hund og har mange gange været på udstilling. Hun er op til flere gange blevet præmieret flot. Hun har nu international sølv, og på vej til guld. Derudover har hun de fineste papirer på avlsgodkendelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar